Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Mental sundhed

Mental sundhed

Mental sundhed kan betragtes som en ressource til at tackle de udfordringer, som alle på et eller andet tidspunkt bliver mødt af. Vi fungerer bedst, når vi indgår i meningsfulde relationer, oplever personlig udvikling, føler at livet har en retning og forstår at udnytte de muligheder, der er tilgængelige omkring os. På den måde oplever vi både at være en del af samfundet og at bidrage til det.

Hvad er mental sundhed?

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

WHO definerer mental sundhed som en tilstand, hvor mennesker trives, fordi vi kan:

  • udvikle og udfolde vores evner
  • håndtere belastninger
  • indgå i positive sociale relationer
  • bidrage til fællesskabet


Det er ikke hver dag, vi oplever succes på alle fire områder, og flere danskere vurderer selv, at deres mentale sundhed er forringet.
Den Nationale Sundhedsprofil fra 2023 viser, at den mentale sundhed bliver stadig dårligere og andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, er steget i de fleste aldersgrupper – både blandt mænd og kvinder.