Forsikringer til håndværkere
Arbejder du i bygge- og anlægsbranchen, er der mange ting at holde styr på i løbet af en arbejdsdag - og måske har du ikke lige haft tid til at undersøge, hvilke forsikringer der vil sikre din virksomhed bedst muligt.
Vi guider dig til at finde de rette forsikringer. Det kan du læse mere om her.
Anbefalede forsikringer til håndværkere
Ansvarsforsikring
En ansvarsforsikring til din varebil er lovpligtig. Med vores varebilforsikring får du både den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring, hvis din varebil bliver skadet.
Erhvervsforsikring
Erhvervsforsikringen forsikrer dit værktøj og maskiner mod fx brand, tyveri og vandskader. Herudover kan du forsikre dit ansvar over for kunder i tilfælde af fejl og mangler.
Arbejdsskadeforsikring
Hvis du har ansatte i din virksomhed, er det lovpligtig at have en arbejdsskadeforsikring til dem. Ansvarsforsikringen dækker dine medarbejdere, hvis de kommer til skade på jobbet.
Hvilke skader ser vi oftest i din branche?
Som håndværker er der en række hændelser, der kan udfordre dit arbejde. Derfor er det vigtigt at være godt sikret, hvis der skulle ske et uheld - så kan du komme godt videre, uden at din virksomhed lider tab.
Når du arbejder i bygge- og anlægsbranchen, skal du være opmærksom på:
- Skader på dit værktøj, dine maskiner eller materialer. Det kan fx være, at det bliver stjålet fra arbejdspladsen eller beskadiget af brand eller hærværk. Her er det din erhvervsforsikring, der dækker skaden. Har du en varebilforsikring og valgt Super-pakken, får du samtidig et dna-kit, som du kan mærke dit værktøj og udstyr med. På den måde kan politiet se, at det tilhører din virksomhed - hvilket øger chancen for at få dine ting tilbage i tilfælde af tyveri.
Bliver dit værktøj stjålet fra din varebil, skal du dog have en transportforsikring for at få dækket dette. - Hvis du eller din medarbejder kommer til at ødelægge eller lave en skade på kundens ting, når I er på opgave hos dem, er det din erhvervs- og produktansvarsforsikring, der dækker. Her hjælper vi dig med at håndtere sagen og betale et evt. erstatningskrav. Det gælder også, hvis det efterfølgende viser sig, der er en fejl på et produkt eller en ydelse, som du har lavet, og det har forårsaget en skade.
- Vi ser ofte skader, hvor medarbejderen er uheldig og kommer til skade. De typiske skader er fald eller styrt, overbelastning og faldende genstande. Her har du brug for en arbejdsskade- eller indehaverarbejdsskadeforsikring for at få hjælp til udgifter til behandling, genoptræning og lignende.
- Sygdom kan også påvirke virksomhedens drift. Er du eller din medarbejder blevet langtidssygemeldt, kan du med en sygedriftstabsforsikring få økonomisk hjælp til at ansætte en vikar. På den måde kan du stadig overholde dine aftaler og opfylde de forpligtelser, du har hos dine kunder.
- Skader på din varebil. Fx ved trafikuheld, tyveri af bilen eller hærværk. Her er det din varebilforsikring, der dækker. Kommer du til at skade andre personer eller deres køretøjer i et trafikuheld, er du samtidig sikret gennem den ansvarsforsikring, som varebilforsikringen indeholder.
Forebyg indbrud i varebilen
Indbrud i firmabilen er dyrt og besværligt – også selvom du er godt forsikret. Bliver dit værktøj stjålet, kan det fx resultere i utilfredse kunder, fordi du bliver nødt til at rykke dine aftaler.
Du kan selv gøre følgende for at forebygge indbrud:
- Vær opmærksom på, hvor du parkerer. Gå efter oplyste steder eller parker bilen op ad en mur, så det ikke er muligt at åbne dørene til varerummet.
- Installer ekstra sikring af din bil. Fx alarm, vinduesgitter og ekstra låse.
- Sørg for at dit værktøj og udstyr ikke er synligt udefra.
- Deaktiver din centrallås, så varerummet ikke automatisk låses op, når du åbner fordøren.
- Beskyt dit værktøj og udstyr med dna-mærkning. Få rabat på et dna-kit her.
Mest stillede spørgsmål
Hvilke forsikringer er relevante for håndværkere?
For at sikre din virksomhed bedst muligt foreslår vi at vælge forsikringer, der passer til din branche. I arbejdet som håndværker er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til din varebil lovpligtig. Herudover er det lovpligtigt at have en arbejdsskadeforsikring, hvis du har medarbejdere. Vi anbefaler også, at du som håndværker forsikrer dit værktøj med en erhvervsforsikring, der også forsikrer dit ansvar over for kunde i tilfælde af fejl og mangler.
Hvad er de mest almindelige skader i bygge- og anlægsbranchen?
De mest almindelige skader i bygge- og anlægsbranchen er fx:
- Skader på værktøj, maskiner eller materialer.
- Skader på kundens ejendele.
- Skader hvor dine medarbejdere kommer til skade.
- Langtidssygemeldinger.
- Skader på dine varebil.